Kirkens historie

 

Hørup kirke stammer fra tiden omkring år 1200. Den blev opført som en typisk romansk kvaderstenskirke, der bestod af skib og kor med kvindeindgang i nordsiden og mandsindgang i sydsiden. I sengotisk tid omkring 1400-tallet, blev der opført et tårn ved kirkens vestende. Tårnets nederste del blev bygget af kvadre fra den oprindelige vestgavl, mens resten af tårnet bestod af munkesten. Ved tårnets opførelse blev nordportalen, som var kvindeindgangen, muret efter og mandsindgangens sydportal blev flyttet til tårnets vestende som fællesindgang.

 

Sådan fremstod kirken i sit ydre indtil 30. oktober 1872, da et kuglelyn under et voldsomt uvejr ødelagde kirken i en sådan grad, at den måtte rives ned og opføres på ny. Heldigvis undgik det meste af kirkens inventar at blive ødelagt og kunne genindsættes i den nyopførte kirke.

 

Inden nedrivningen blev den gamle kirke tegnet op af arkitekt F. Uldall. Hermed kunne den nye kirke genopføres som oprindeligt dog med den forskel, at skibets sidemure blev ført helt igennem til tårnets vestende for at give plads til trappeopgangen til tårn og orgelpulpitur i den ene side og et dåbsværelse i den anden side af våbenhuset.

I 1974, hundredåret for kirkens genopførelse, gennemgik kirkerummet en større renovering og et nyt orgel blev indviet.

 

Den gamle kirkeklokke, der er blevet støbt om to gange, lyder stadig ud over Hørup Sogn og kalder til gudstjenester af mange slags.

 

Prædikestolen er fra 1600-tallet. Den nuværende udsmykning fra 1987 er udført af kunstneren Johannes Bæch.

 Udskåret Maria-billede fra 1400-tallet hænger nu på sydvæggen. I den gamle kirke havde det sin plads ovenpå altertavlen, der ikke kunne genanvendes efter lynnedslaget i 1872.

Efter kirkens genopførelse i 1874 blev det oprindelige alterparti kun delvist opstillet. Til alterbordet blev der anskaffet et alterkors med krucifiks, som nu hænger på nordvæggen. Efter kun tre år måtte det vige pladsen for det nuværende alterbillede, som forestiller en af de ti brudejomfruer. Billedet, som var en gave til kirken, er malet af Christen Dalsgaard.

 Alterkrucifikset fra 1874 hænger nu på skibets nordvæg.

Døbefonten kan sandsynligvis dateres tilbage til kirkens opførelse. Den var oprindeligt bemalet men blev ved kirkens senere genopførelse glat tilhugget.
Dåbskanden er skænket af en anonym giver i 1951.
 
Dåbsfadet af messing stammer fra Sydtyskland, og er fra ca. 1575. Motivet er Jomfru Maries bebudelse.

HØRUP KIRKE 1874 - 1974 !

Bogen om Hørup Kirkes historie, som er udgivet at Hørup Sogns Menighedsråd i 1974, er nu omhyggelig scannet og gjort tilgængelig her på hjemmesiden.

Download bogen her i PDF format (ca. 16MB)