Du er her: Hjem > Kirkegården > Urnegården

Urnegården

Ved indvielse af den udvidede urnegård d. 19. november 2006.

Søndag den 19. november havde vi efter en festlig gudstjeneste med en totalt fyldt kirke en officiel markering af den nye urnekirkegård. Hvor vi først var ude at besigtige urnekirkegården og monumentet og derefter fik en kop kaffe og et stykke chokolade i kirken, mens vi fik lidt af vide om den lange proces der er gået forud.

Ved markeringen blev der fortalt om arbejdet med monumentet, idet Børge Juul Andersen fortalte om de ideer han havde haft for monumentet, og stenhugger Axel Fisker fortalte om de tanker han havde med de tre sten som nu udgør monumentet.

 

 

Den bedste kunst, den købes ej for kroner,
den hænger ej på noget galleri,
og alle verdens mange millioner,
de skaffer ej det bedste maleri,

Men det du skaber selv med dine hænder,
og lægger sjæl og gode tanker i,
og det som lys og håb i hjertet tænder
se, det er kunst af blivende værdi.

For kunst er det, som evig giver glæde,
og det som nydes i en stille stund,
og som kan tid og minder sammenkæde,
og sige mere end ord fra nogen mund.

Og får vi lov at male vores verden,
og pynte op med hjemmegjort skulptur,
så har vi sat et spor af vores færden,
så er det ægte folkelig kultur.

(ukendt forfatter)

 

Tale af Børge Juul Andersen

Der var engang, det er ikke nogen historie jeg vil til at fortælle, ”en julehistorie”, men der var engang menighedsrådet her i Hørup, nu er vi tilbage i midten af halvfjerserne der måtte til at sande, at for at følge med udviklingen, så skulle der oprettes en urnegård, som sagt så gjort, i nov. 76 blev den første urne nedsat, den næste 2 mdr. senere, men så skulle der gå 3 år inden nr. 3 blev nedsat, men de var nu forudsigende de kære menighedsrødder dengang, for op igennem firserne, så begyndte det at gå stærkt, så da vi nåede til året 2000 kom urnegården igen op på et menighedsrådsmøde. Da var man nået dertil, at der skulle spekuleres alvorligt i en udvidelse.

Vores Kirkegårdsleder Per Nørgaard fik til opgave at lave tegningerne, det gjorde han tilsyneladende ret godt, de blev i hvert tilfælde godkendt, både af rådet og af provsten og processen kunne gå i gang, at der så skal gå 6 år inden man kan sige færdig arbejde, ja dem der har erfaring i den slags siger det er ret normalt.
Nu var der en gang i firserne blevet besluttet  at hensætte et beløb hvert år til et monument på urnegården, det er en del år siden den praksis stoppede, men med renter og renters rente, så var der basis for at menighedsrådet samtidig kunne beslutte; at så er det nu, vi skal have et monument,
På det tidspunkt var jeg vist kommet lidt langt frem i skoene, så foruden andre idèer der kom på bordet, stillede jeg med nogle skitser, jeg havde forsøgt med flere ting, men vendte hele tiden tilbage til symbolet; Tro, Håb Kærlighed.
Jeg syntes hele tiden og det synes jeg stadigvæk at lige netop det symbol Tro, Håb, Kærlighed, det er noget som mennesker i sorg, mennesker der står på kirkegården og mindes deres kære, kan finde en trøst ved at kaste Deres øjne hen på noget der fortæller Dem at har man troen, håbet og kærligheden, så er der midt i sorgen trods alt et lys forude. Menighedsrådet gav mig fuldmagt til at køre videre med min idè, det vil jeg gerne sige jer tak for, Tak for tilliden.

Nu mener jeg at huske at menighedsrådet pålagde mig at finde, så vidt det var mulig, en lokal kunstner, det gik jeg i hvert tilfælde efter og, det synes jeg selv; da jeg fandt Axel Fisker, da havde jeg også en sikker fornemmelse af, at nu havde jeg lige manden.
Vi fik os en længere snak og tog så op og så på stedet hvor monumentet skulle placeres, på det tidspunkt havde Per fået plantet hækken der skulle danne baggrund  for monumentet og Axel påtog sig, tror jeg nok, ligefrem med glæde opgaven.
Axel ville meget gerne have mig med ud og finde sten, det var fint nok for mig, jeg mente at vide, med den rigtige farve, passende størrelse, og den rigtige farve, så var den hjemme.

Men sådan spiller klaveret bare ikke, der er noget der hedder skruk, så når vi startede ud i omegnens grusgrave så havde Axel altid sin hammer med, en sten kan have både synlige og usynlige revner, dem kunne han opfange med hammeren og så du`r stenen altså bare ikke, der var også andre ting der skulle med i udvælgelsen af den rigtige sten, mere bøvlet end jeg havde forestillet mig. Så den dag Axel ringede og sagde, nu havde han de tre sten han skulle bruge, var det lidt af en lettelse for mig.
Nu var vi nået dertil, at det var Axel og kun Axel der skulle køre løbet videre, Jeg kunne godt nok ikke dy mig for en gang imellem at køre ud til Axel og gi mit besyv med. Heldigvis tog han sig ikke af hvad jeg sagde, men lavede helt sit egne monument.

Nu står det der, og til dato har jeg kun hørt positive tilkendegivelser, fra dem der har set det og så tror jeg endda at når Pers bundplanter engang dækker hele højen, vil det stå endnu flottere.
Jeg håber og tror på, at det ud i fremtiden vil blive et monument der vil blive til trøst og glæde for de mennesker der vil komme til at stå ved en kær afdøds  urne, at det må sende de mennesker et signal om Troen Håbet og kærligheden,
Og så lige til allersidst tusind tak til Axel og Per for et godt samarbejde, Tak!

 

 

Tale af stenhuggeren Axel Fisker.

Nogle få ord om arbejdet med stenene, og de tanker jeg har gjort mig.

Jeg begyndte med hjertestenen. Først ledte jeg efter en sten i rødlig granit, og fandt en. Hjertet symboliserer kærlighed, og en rød farve ville hjælpe lidt på vej. Jeg ville gerne skabe et pulsslag  i figuren om mulig og derfor lod jeg den ene side af hjertet gå ind i stenen, og den anden side ligge uden på . Ved at polere den røde farve frem langs yderkanten, blev der på sin vis to hjerter i samme figur. Ser man hjertet forfra er der eet billede, og set fra siderne to forskellige billeder. Kærligheden har forskellige udtryk.

Derefter tog jeg fat på ankerstenen, håbets symbol. Stenen var næsten færdig da der opstod en revne i den. Den blev skruk. Den gik ikke itu, men det var tydelig at høre at den var revnet. Jeg overvejede et øjeblik om den kunne bruges, men fandt det umulig at sætte et revnet anker op på kirkegården. Det kunne føre tanken hen på et bristet håb, og jeg tror at der hos mennesker der færdes på kirkegården er så rigelig med bristede håb.- Stenen ligger i læbæltet derhjemme nu.     
Jeg ledte nu efter en anden sten, gerne en med grønlig farve, - havets farve.

Det var magtpåliggende for mig at ankret skulle sidde fast. Det måtte ikke ligge ovenpå stenen som et pendul der kunne svinge frem og tilbage.  Jeg lod den ene ankerkrog ligge dybt inde i stenen, og den anden udenpå for at symbolisere at håbet er dybt forankret i klippen. Stenens hældning mod venstre understreger denne tanke.

Den tredje sten, korset, voldte mig besvær. Stenen er ikke valgt efter farve. Korset skulle ikke være jævn, glat eller poleret. Jeg brugte den grove mejsel. Korsets fod står langt nede i jorden hvor det hører til. Korset er menneskeværk, ultimativ lidelse og påfølgende død. Korset er jord og ikke himmel. Jeg har ikke forsøgt at lave et krucifiks, men korset efter opstandelsen. Derfor rejser det sig, og den venstre korsarm når udover stenen. – korset rækker længere ud. Korset blev den kristne kirkes tegn, og i denne forbindelse troens symbol.

Den sidste del er selve opstillingen. Stenene står på en høj. Det er en bevist henvisning til vore forfædre, der i en periode begravede deres døde i en gravhøj. Det er ikke en gravhøj der blev rejst på kirkegården, men et tegn på en gravhøj. Jeg ville en forbindelse fra de gamle der havde en anden tro end vores, frem til nutiden hvor der er rejst tre sten på højen med de kristne symboler: - Tro – håb – og kærlighed, og hvor troen symboliseret med korset rækker ud over øjeblikket og ind i evigheden.

Axel Fisker
Gl. Dalsgård den 22.11.06

« forrige  |   top  |   næste »
 

Hørup Kirke
Kirken for hele Kjellerup
Kirkebakken 10, 8620 Kjellerup

Kirkekontoret
Kirkebakken 8, 8620 Kjellerup
Mobil 2488 5352

Åbningstider
Mandag: 9-12
Onsdag: 9-12
Torsdag: 14-17
Fredag: 9-12

Kirken er åben fra 8 til 15 på hverdage, når kirkegårdenspersonale er på kirkegården. 

Powered by CMSimple Test | Template by CMSimple | Login