Du er her: Hjem > Gudstjenester > Prædiken > Anders

Anders

Prædiken til  2. pinsedag d. 21. maj – 2018

Anders Bo Engrob Jørgensen

 

Salmer:

292 Kærligheds og sandheds ånd
289 Nu bede vi den Helligånd
299 Ånd over ånder
419 O Gud hør min bøn (under bøn)
313 Kom regn fra det høje
305 vers 4 og 5 (nadver)
835 Gå gennem byens lange lige gader

 

Intro:

I stedet for én lang prædiken i tilknytning til evangelieteksten, var der denne dag tre kortere refleksioner i relation til de tre bibelske læsninger. Se teksterne i DDS fra s. 1176.

 

Tekst fra Det gamle Testamente

Inden jeg læser denne tekst, er det en fordel at kende lidt til baggrunden for jødernes pinsefejring. I den jødiske pinse fejrer man at Gud gav sin lov til Moses mejslet ind i sten – altså det som vi kender som De ti Bud.

For en jøde er Guds lov ikke en løftet pegefinger der siger “næh næh næh næh næh, det må du ikke!” der var tung byrde at overholde. Tværtimod var det en nåde og en særlig status i at få indsigt i Guds lov, for den afspejlede Guds vilje, Guds hjerte.

 

Som bekendt gik det dog ikke altid så godt for jøderne at overholde Guds lov: Enten negligerede de den, gjorde oprør mod den og gik deres egne veje – eller også misforstod de hensigten med den og gjorde den til et magtmiddel, som de kunne kontrollere deres landsmænd med.

Guds pointe med at give os sin lov for at vi derved kan få indsigt i Guds vilje med os, er ikke kun for at vi skal behage Gud ved at overholde den. Nej, den egentlige hensigt med loven er primært at give os mennesker et godt liv ved at give os nogle retningslinjer for, hvordan vi har det godt med hinanden.

Jeg så en gang en vittighedstegning af Moses, der står på Sinaibjerget og ser det første udkast til det, som senere blev til de ti bud. Her står der kun et bud på stentavlen: “Opfør jer pænt!”. Og Moses står lidt skeptisk overfor Gud og siger: “Tror du ikke det overlader lidt for meget til deres egen fortolkning?”

 

Som sagt lykkes det ikke altid jøderne at udleve essensen af Guds nådefulde lov, og derfor iværksætter Gud en større plan med loven: Ikke at skrive den på stentavler men at skrive den i menneskers hjerte. At skifte menneskers kolde stenhjerter ud med blødende hjerter af kød, hvilket er det, som sker pinsedag med disciplene.

Hør bare denne profet fra Ezekiel: (Læsning af Ez 11,19-20)

 

Lad os bede sammen:

Tak gode Helligånd at du skriver Guds lov i vore hjerter og at du taler igennem vores samvittighed så vi erkender Guds gode vilje for os mennesker.

Kom Helligånd og skift vores kolde stenhjerter ud med hjerter af kød og blod, der røres og bevæges af andres nød såvel som af deres glæde. Amen

 

Epistel:

[Læsning af ApG 2,42-47 om fællesskabet i den færste menighed]

Refleksion: Denne lille tekst bliver ofte fremhævet som det ideelle menighedsfællesskab – gerne med et lidt nostalgisk, længselsfuldt suk: “Gid vi som menighed bare kunne ligne denne første menighed lidt mere!” Mere kyniske mennesker vil nok indvende, at der nok er smurt lige lovligt tykt på af marxistisk flødeskumsharmoni, for en sammensætning af selv nok så fromme mennesker vil uundgåeligt afstedkomme misundelse, kiv og strid. Og måske har de ret…

Alligevel er det værd at bemærke, at der står om denne første menighed, at “de havde hele folkets yndest”.

Kan det samme siges om os? Har vi som menighed folkets yndest? Eller er vi bare en forsamling af mennesker, der deler en særlig fælles interesse på linje med så mange andre interessefællesskaber?

 

Bøn: Lad os bede sammen:

Jesus, du har sagt: “Derpå kan alle kende, at I er mine disciple: At I har kærlighed til hinanden.” Derfor beder vi: Kom Helligånd og tænd din kærlighedsflamme i os, så vi lære at elske Gud af hele vor hjerte, sjæl og sind og at elske vor næste som os selv. Lad det kendes på os, at vi er lysets børn, ved at vi udviser kærlighed, respekt og omsorg for hinanden som hinandens kristne brødre og søstre.

Lær os at dele med hinanden hvad vi har fået givet af dig. Dele ud af vores glæde, vores penge, vores tid, vore forskellige evner og perspektiver. Lær os at se os selv som forskellige lemmer med forskellige styrker men alle sammen fastgjorte på samme krop.

Amen

 

Evangelietekst [Joh 6,44-51]

“Du bliver hvad du spiser!” fik vi at vide i 80’erne. Men i vore dage kunne det lyde mere i retningen af: “Du er hvad du spiser!” Maden er i den grad blevet en identitetsmarkør. Det, du putter i munden, siger en hel del om hvem du er, din personlighed, dit temperament, din økonomi og sågar din politiske og ideologiske holdning. Jo, du er hvad du spiser. Og det er vel bare sådan det er…

Tilmed er der i vor tid en udtalt fokus på kvaliteten af det, som vi spiser: Er det sund mad? Er der nok fibre i? Har maden den rigtige sammensætning af fedt, protein og kulhydrat samt vitaminer og mineraler osv.?

Når mange af os er så optaget af vores fysiske føde, er det naturligt at spørge, om vi burde være lige så optaget af den åndelige føde, som vi indtager: Hvilke nyheder og opdateringer følger vi med i? Hvilke  radioprogrammer, podcasts og musik lytter vi til? Hvilke tv-serier og –programmer ser vi? Hvilke bøger læser vi? Hvad giver vi egentlig opmærksomhed og taletid til i vores liv? Og hvor stor andel har Guds stemme i dette eller bør den have?

 

“Jeg er det levende brød”, siger Jesus, “den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid”. Forestil jer den interesse og den formue man kunne tjene, hvis vi udviklede et velsmagende brød, der kunne forlænge ens liv med fem år.

Og her står Jesus og rækker os sig selv – og lover os et evigt liv. Fem år – evigt liv. Forskellen er så enorm, at vi enten finder den absurd og ryster på hovedet af den som fjollet.

Eller også er forskellen netop så stor, så vi må tage Jesu ord alvorligt. Og her kan vi tage ved lære af købmanden, der finder skatten i marken og sælger alt hvad han har for at kunne købe den mark, som skatten er begravet i.

 

Lad os bede:

Jesus, du har det evige livs ord! Mæt os med din fylde, så vi ikke behøver at gå over åen efter vand – for vi har alt hvad vi behøver i dig. Kom Helligånd og tag bolig i vore hjerter, så det eneste vi længes efter er mere af dig og de velsignelser, som du har til os. Giv os inspiration, visdom og frimodighed så vi evner at bygge hinanden op i tro, håb og kærlighed, så at det bliver til:

Lov og tak og evig ære, være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd,

du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,

højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen

Spørgsmål til overvejelse ifb. med stillemusik

Hvilken åndelig føde indtager du? Og hvor næringsrig er den?



Prædiken til  Pinsedag d. 20. maj – 2018

Anders Bo Engrob Jørgensen

 

Salmer:

290 I al sin glans; 836 Helligånd tag med ved hånden; 291 Du som går ud; 419 O Gud hør min bøn (under bøn); 294 Talsmand som på…; 292 vers 3 (I det store sjælebad) (nadver); 331 Uberørt af byens

 

Tekster: Se i salmebogen fra s. 1171

 

Prædiken:

Kender I det der med, at man står over for et andet menneske, som man bare ikke fatter hvad siger? Mon ikke de fleste af os har prøvet det på en rejse, hvor vi prøver at spørge om vej på vores bedste skoleengelsk og får et par svært gennemskuelige armbevægelser og et uforståeligt svar på serbokroatisk eller vestjysk eller hvor vi nu er.

Lige for tiden oplever vi det dagligt hjemme hos os, da Pelle på to år lystigt begiver sig ud i sprogets knortede univers, hvilket ret ofte hensætter forældrene i komplet ubehjælpsomhed og Pelle i dyb frustration over at vi ikke forstår ham.

 

Og så er der de gange, hvor vi udmærket forstår ordene der siges, men ikke fatter hvad der menes. Eller de siges på en måde, som vi har svært ved at tage imod.

Jeg kan f.eks. huske, at jeg på teologistudiet var tilknyttet en vejleder på en større opgave. Men jeg fattede simpelthen ikke hvad det var manden snakkede om. Det var faktisk mere vildledning end vejledning. Senere fik jeg en anden vejleder i forbindelse med mit speciale. Han var både fagligt og socialt intelligent og formåede at kunne vejlede mig gennem ros og konstruktiv kritik på en måde, så at jeg tog imod det.  Han talte på en måde mit hjertesprog.

 

Og det får mig til at spørge: Hvad er dit hjertesprog? Hvordan skal der tales ind i dit liv, så at du tager imod hvad der siges – hvad enten det er ord til opmuntring og trøst eller en ubekvem sandhed? Og hvem har taleretten ind i dit liv, som formår at tale dit hjertesprog?

 

Det er sådan set det, der er på spil pinsedag: Her blæser Gud sin livgivende Ånd ud over os mennesker og møder os lige der, hvor vi er og taler vores hjertesprog.

Det oplevede disciplene og de mange mennesker, der befandt sig i Jerusalem for 2000 år siden. Her talte Helligånden via disciplene lige ind i de mange tilrejsendes hjerter på deres eget modersmål.

 

Derved fortsætter – ja, ligefrem udvider – Helligånden den gerning, som Jesus påbegyndte. Helligånden overtager så at sige stafetten fra Jesus og bliver den nye talsmand.

For lige som Jesus mødte mennesker, der hvor de var og formåede at røre ved deres hjerter med ord til opmuntring og til trøst og sommetider også formaning, sådan fortsætter Helligånden Jesu værk. Men hvor Jesus var begrænset af hans jordiske legeme til kun at kunne være ét sted ad gangen, sådan er Helligånden ubegrænset i sit virke og kan uhindret møde folk hvor de end befinder sig.

 

På den måde kan man sige, at hvor de fire evangelier i Bibelen handler om Jesus og det han gjorde og sagde, så handler Apostlenes Gerninger om Helligåndens virke.

 

Det bliver rigtig tydeligt, hvis man læser Apostlenes Gerninger og noterer sig alle de steder hvor Helligånden optræder. Her ser vi hvordan Helligånden udruster folk med kraft, visdom og frimodighed, hvordan den trøster, sender ud, leder, formaner og endda advarer folk – mao. alt sammen noget, som Jesus også gjorde. Og det svarer sådan set meget godt til den beskrivelse, som Jesus giver af Helligånden, når han forsøger at forklare disciplene, hvad der venter dem pinsedag. Her bliver Helligånden forklaret som netop en talsmand, en rådgiver eller forsvarsadvokat, en der trøster, opmuntrer og forklarer.  Derved ser vi at Helligånden også er en kompleks og mangefacettet størrelse og derfor også billedliggøres i alt fra en fredelig due til en fortærende ild, fra et livgivende åndepust til en kraftig og ustyrlig susen af vind.

 

Men pointen er altså at der er en mangfoldighed af måder hvorved Helligånden formår at tale ind i folks liv – alt efter personlighed og konkret livssituation.

 

Og det tror jeg på, at Helligånden stadig gør – også i vores tid, i vores kontekst! Også til os, der sidder her i kirken i dag.

 

Det rejser to vigtige spørgsmål:

Hvordan taler Helligånden til os hver især?

Og hvad forsøger den at fortælle os?

 

Altså først: hvordan  kan vi opleve, at den evigt kommunikerende Gud kan tale til os gennem Helligånden?

Ja, svaret er ganske ligetil, for det oplever vi hver gang vi mødes her i kirken og bliver inspireret, opbygget og beriget af præstens åndsfyldte ord fra prædikestolen… Nu prøver jeg så vidt muligt at undgå ironi i mine prædikener, men dette her var en undtagelse…

Og så alligevel: I Bibelen bruger Gud på et tidspunkt et talende æsel til at stoppe en ond profet (ja, I troede nok det kun var i Shrek, der optrådte et talende æsel!), så måske kan Helligånden også formå at tage nogle af præstens ord og omsætte dem til hjertesprog for nogle af tilhørerne. Eller Helligånden kan tale igennem nogle af de bibeltekster, der bliver læst op.

Eller Helligånden kan røre os gennem salmerne eller liturgien. Eller gennem selve kirkens fællesskab. For af og til tror jeg også, at vi bevidst eller ubevidst bliver til Helligåndens ambassadører for hinanden og taler ord af tro og liv ind i hinandens liv.

Eller Helligånden taler til os gennem bønnen, gennem stilheden og meditationen.

For mange af os tror jeg, at Helligånden taler til os når vi undrende og opmærksomme går en tur i naturen.

For mit eget vedkommende taler Gud ofte til mig gennem de ting der sker omkring mig. Det er ikke altid jeg lægger mærke til det, fordi min opmærksomhed er koncentreret om alle mulige gøremål, men nogle gange må jeg stoppe op og spørge mig selv: Hvorfor mødte jeg lige præcis hende eller ham på min vej? Og er det helt tilfældigt, at jeg netop hørte den samme samtale på to forskellige tidspunkter? Eller var det snarere en gudsfældighed?

Så hvornår har du oplevet at Helligånden på en særlig måde har fået din opmærksomhed og har talt dit hjertesprog?

 

Når vi har forsøgt at klarlægge hvad vort hjertesprog er og hvordan Gud kommunikerer til os, bliver det næste spørgsmål: Hvad vil Helligånden så sige til dig? Hvad har du brug for at få fortalt? Har du brug for visdom ind i en konkret sag? Har du brug for frimodighed måske til at leve mere næstekærligt? Eller brug for trøst eller håb? Eller at din tro må blive styrket? Eller har du måske brug for en kærlig men bestemt formaning, der tydeligt viser dig nogle advarselslamper inden noget betydningsfuldt brænder samme?

 

Som sagt: Når Gud kan bruge talende æsler skal jeg være den sidste til at udelukke, at Gud også kan bruge middelmådige prædikener til at kommunikere igennem. Men hvis bare denne prædiken har udfordret nogle af os til at være mere opmærksomme på hvad vores hjertesprog er og hvordan Helligånden kan tale til os hver især, så tror jeg, at Helligånden allerede er i gang med at gøre sin gerning i os.

 

Glædelig pinse!

Lad os bede:

 

Prædikenbøn

Kom Helligånd, du

Sjælesørger fra det høje,
hold med os et vågent øje,
vogt de små for falk og høg!
Væk de dorske, styrk de svage,
tugt de trygge, trøst de spage,
gør os daglig husbesøg

Ja, kom og tal til os på vort hjertesprog. Tal med kærlighed din sandhed til os, så vi tager imod den, omvender os og lever et liv, der er andre til glæde og som giver ære til dig,

Fader og Søn og Helligånd,

som det var i begyndelsen,

således også nu og altid

og i al evighed. Amen

 

Spørgsmål til overvejelse ifb. med stillemusik

Hvad har du brug for at Helligånden taler til dig om?

 

« forrige  |   top  |   næste »
 

Hørup Kirke
Kirken for hele Kjellerup
Kirkebakken 10, 8620 Kjellerup

Kirkekontoret
Kirkebakken 8, 8620 Kjellerup
Mobil 2488 5352
Åbningstider
Mandag: 9-12
Onsdag: 9-12
Torsdag: 14-17
Fredag: 9-12

Kirken er åben mandag til fredag mellem kl. 8.00 og 15.00. Dog ikke ved kirkelige handlinger.Dette er gældende frem til d.1.december 2018.


Powered by CMSimple Test | Template by CMSimple | Login