Du er her: Hjem > Gudstjenester > Prædiken

Prædiken

Det er muligt at læse sognepræst Anders Bo Engrob Jørgensens prædikener her på siden.

 

Sognepræst Simon Fuhrmann arbejder med sin prædiken på en lidt anderledes måde, hvor ikke alt der bliver sagt på prædikestolen, er nedfældet på skrift. Derfor er det ikke muligt ,at offentliggøre Simons prædikener på hjemmesiden.


Prædiken til Midfaste søndag d. 14. marts  – 2021

Anders Bo Engrob Jørgensen

 

Salmer: 721 frydelig; 68,1,4,5 Se hvilket menneske; 0 Mød mig nu

Evangelium: Om bespisningsunderet (se salmebogen fra s. 1089)

Prædiken:

Hvor mange af jer har mødt amerikanere? Jeg har selv mødt en del af og noget af det, der fascinerer mig ved amerikanere, er, at de er meget rundhåndede med at dele komplimenter ud. Også til dem selv, hvilket et jantelovsmenneske som jeg af og til kan synes er lidt for kvalmt.

 

Og selvom jeg mener, at der er noget kristent i at bevare en sund ydmyghed og selvindsigt, så vil jeg hævde, at der er visse elementer i denne danske jantelovsmentalitet, som minder om det jødiske samfund på Jesu tid, og som faktisk var noget af det, som Jesus gjorde op med. Og på nogle fronter tror jeg, at disse kære amerikanere måske har fattet noget af det, som Jesus kom for at lære os om Gud…

 

På Jesu tid – og jeg vil tro det stadig er sådan i store dele af den mellemøstlige kultur – gjaldt der et samfundsmæssigt kodeks, som man kan kalde “begrænsede goder”. I en kultur, hvor naturen kan være gold og hvor fattigdommen er tydelig, giver dette kodeks meget god mening: Der er bare ikke et overskud af fysiske resurser, hvad enten det drejer sig om vand eller mad og dermed heller ikke overskud af økonomi.

 

Og det er på sin vis en meget klog og realistisk anskuelse at have på verden, som mange af os i den rige verden, burde tage ved lære af inden vi forbruger os selv og verden ihjel. Jorden ville f.eks. slet ikke kunne holde til, hvis alle mennesker i verden brugte ligeså mange af jordens resurser, som vi gør.

 

Men problemet opstår, når denne begrænsethed påvirker hele mentaliteten og også bliver en social begrænsning af goder. Dvs. at der også kun er en hvis mængde anerkendelse og ære i et samfund. Man kan altså ikke tilføje andre ære eller anerkendelse uden derved samtidig at fratage andre ære eller anerkendelse. Når nogle bliver ophøjet, så må der også være andre, der bliver nedgjort – måske mig selv. Og i en mellemøstlig kultur, hvor det drejer sig om at vinde og bevare sin ære og sit ansigt udadtil, er der ikke plads til at strø om sig med komplimenter og rosende ord.

 

Det er i denne kontekst, at Jesus udfører dette madunder, som går stik imod al menneskelig fornuft og logik.

 

Dér står der en sulten flok på over 5000 mennesker. Filip skønner hurtigt at selv mad for 200 denarer, som ellers er en betragtelig formue, ikke vil slå til.  Man kan overveje, om der virkelig ikke er nogle af disse 5000 mænd, foruden de kvinder og børn der også var forsamlet, som ikke havde taget mad med, ud over denne dreng, som vi hører om. Det vil jeg tro, at der er, men i en kultur med begrænsede goder, har folk sikkert haft travlt med at holde på deres egen mad. Det kunne jeg forestille mig, at jeg også instinktivt ville gøre i den situation.

 

Men drengen med madpakken tænker anderledes. Han handler ud fra sin barmhjertighed frem for en beregnende adfærd. Selvom det er et beskedent bidrag, tror han på, at Jesus kan administrere det han har på en bedre måde end han selv kan.

 

Og underet sker: Jesus viser, at hos ham er der ingen begrænsning! Selv en lille smule er nok, når det overgives til Jesus. Alle de mange mennesker får rigeligt at spise – faktisk bliver der 12 kurve i overskud.

 

Hvis man læser beretningen om bespisningsunderet på baggrund af det kulturelle kodeks om begrænsede goder, er det klart, at underet peger på noget meget større, end bare at Jesus kan brødføde en masse mennesker.

Det ser man også til sidst i fortællingen, hvor folkeskaren vil gøre Jesus til deres konge, hvilket man godt forstår: Hvor ville det være fantastisk med en konge, der uden videre kunne sørger for at alle blev mætte og at der var overskud på alle konti.

 

Men Jesus ønsker ikke at være en fodermester! Jesus vil vise en anden virkelighed, end den, der er begrænset af grænserne af vores menneskelige fornuft hvor to plus to er fire.

 

Jesus vil vise os, hvilke uanede muligheder der er i Guds virkelighed – en virkelighed hvor man bliver rig jo mere man deler ud; hvor det, som ikke regnes for noget i menneskers øjne, får uendelig stor værdi, når det velsignes af Jesus.

 

Udfordringen til os er at kunne skelne ret: At tro på en gavmild Overflodsgud betyder ikke, at vi kan bruge løs af alle jordens resurser og håbe på, at Gud nok skal sende nye forsyninger. Det er nemlig grådighed.

Til gengæld betyder troen på vores Overflodsgud at vi kan dele rundhåndet ud af alle de gaver og velsignelser, som han betror os med ud fra devisen om, at det er ved at dele at vi får: Del ud af din kærlighed, del ud af din glæde, del ud af din påskønnelse; del ud af dit nærvær, dine resurser og dit overskud også selvom det ser så uendeligt lidt ud.

 

Sig til Jesus: Jesus, her er det lidt jeg har! Jeg vælger at give det til dig, måske ved at give det til min næste, i tro på, at du vil velsigne og mangfoldiggøre det, så at det rækker meget længere, end hvis jeg beholdte det for mig selv – hvad enten det drejer sig om penge, tid eller kærlighed.

 

Mit møde med disse gavmilde amerikanere udfordrede mit begrænsede og økonomiserende syn på verden – og på Gud Der er nok kærlighed, omsorg og påskønnelse til alle i denne verden!

 

Det fortælles, at de første kristne blev kendt for at være dem, der elskede meget. Tænk hvis det igen blev det prædikat, som blev sat på os, som er kirken i dag: Vi er dem, der elsker meget, fordi vores Overflodsgud elsker os meget.

 

« forrige  |   top  |   næste »
 

Hørup Kirke
Kirken for hele Kjellerup
Kirkebakken 10, 8620 Kjellerup

Kirkekontoret
Kirkebakken 8, 8620 Kjellerup
Mobil 2488 5352
Åbningstider
Mandag: 9-12
Onsdag: 9-12
Torsdag: 14-17
Fredag: 9-12

Kirken er normalt åben i dagtimerne, mandag - fredag mellem 7.00 og 15.00 med mindre der er aktiviteter eller kirkelige handlinger i kirken.


Powered by CMSimple Test | Template by CMSimple | Login